INFO

It- medier i KlubN.

 

Klub N tager udgangspunkt i, at det er barnets/den unges primære opdragere (forældrene), der har ansvar for at lære deres børn/den unge om it, spil og internettet i en tidsalder, hvor internettet er lige så naturligt som vand og elektricitet. Det er vigtigt, at forældrene i en meget tidlig alder, lærer deres børn, at færdes på nettet. Det er vores erfaring at den alder, hvor børnene stifter bekendtskab med nettet hele tiden, rykker nedad. Det bør forældrene og vi være opmærksomme på.

I det enkelte hjem, vælger forældrene hvordan de etisk og moralsk tackler det, at deres barn/børn har adgang til it, spil og internettet. Dette gøres med rigtig mange forskellige holdninger som udgangspunkt. Dette skal selvfølgelig ses i lyset af, at internet, spil mv findes på børnenes egne mobiltelefoner og tablets, og at det jo er forældrene der udstyrer deres børn med disse.


På klubbens computere spiller medlemmerne spil der hviler på vores erfaring og viden om spillene. Hvis vi opdager, at de har adgang eller ved et uheld spiller spil, som ikke er ok, lukkes spillet ned med det samme, og vi taler med børnene om hvorfor det ikke er ok at spille det.
 
Vi lægger op til at fremme det sociale i samværet omkring computeren og spillet. En hel del spil opfordrer til at man hjælper hinanden og udveksler viden om spillene, lægger strategier og spiller sammen.

Vil de spille et spil som ikke er alderssvarende, får de en samtykkeseddel med hjem, eller de kan kontakte forældrene via telefon og vi kan få samtykke til at de må spille spillet hernede i klubben. Det kan f.eks. være CS:GO. 

Bestyrelsen har for år tilbage godkendt at medlemmerne gerne må spille Fortnite hernede uden forældresamtykke. Det er blevet vedtaget på baggrund af spillets popularitet og det ikke indeholder blod. Vi oplever også at mange medlemmer går hjem og spiller det selv. Det vil vi gerne imødekomme så de kan sidde fysisk sammen og spille det hernede i klubben.

 

Praktiske regler:

I IT- & medieteamet tilbyder vi et bredt udvalg af spil, og vi introducerer mange nye spil i forskellige genrer.

Man får en spilletid på ca. 45min. - Der er en tidsbegrænsning på, dvs. at hvert medlem får oprettet en bruger som holder styr på tiden, når tiden er overstået vil systemet automatisk logge af og ens tid slutter.

 

Vi ser frem til at skabe en endnu bedre kluboplevelse for vores medlemmer og vil gerne takke jer for jeres støtte og samarbejde.

*I PlayStation loungen vægter vi meget det sociale, så hvis en har en spilletid alene og gerne vil spille med en, som har haft en spilletid på computerne, vil vi gerne gå på kompromis, da vi vægter samværet højere. Sker det gentagne gange, går vi i dialog om at de skal planlægge at de skal tage en tid sammen, så de ikke sidder for længe ved skærmene.

I ferie er reglerne lidt mere løse og der kan vi sagtens sidde og spille nogle timer, hvis vi rigtig hygger os.

Når der er plads til det, deltager en voksen også gerne i spillet, men vi har mange medlemmer og de vil gerne spille, så det er ikke altid at de voksne kan deltage i spillene.

Forrige
Forrige

Sport & Bevægelse

Næste
Næste

Performance